
Her begynder det gode liv
Drømmer du om et sted, hvor hverdagen bliver nemmere, omgivelserne grønnere, og fællesskabet stærkere? Velkommen til Møllestedet i Hornslet – et attraktiv og gennemtænkt boligprojekt med en fantastisk placering centralt i Hornslet. Møllestedet er stedet, hvor både unge familier og modne livsnydere kan finde sig til rette i velindrettede boliger med høj komfort.
I Møllestedet får børnefamilier trygge rammer med kort afstand til skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og Hornslets øvrige faciliteter. De grønne områder indbyder til leg og samvær, mens byens centrum byder på alt fra indkøb og kultur, til letbanestop og små hyggelige butikker.
For det modne publikum er Møllestedet et oplagt valg, hvis man ønsker fredelige omgivelser, bekvemmelighed og nærhed til både natur og hverdagens fornødenheder. Her kan man nyde tilværelsen i et roligt og trygt kvarter, hvor livet leves i et behageligt tempo – og hvor man stadig er tæt på alt det vigtige.

Boliger i både 1 og 2 plan
Møllestedet er et nyt og moderne boligprojekt, der omfatter 40 rækkehuse i både et og to plan, så der er boliger for alle. Størrelserne varierer fra 80 til 110 kvadratmeter og der er fokuseret på både høj kvalitet, komfort og funktionalitet. Étplansboligerne er ideelle for seniorer og mindre familier, mens de rummelige toplansboliger med tre soveværelser er oplagte for større familier.
Alle boliger har adgang til private haver og store fællesarealer og indflytning forventes allerede i efteråret 2025.